icecream cookie sandwich
Icecream cookie sandwich
Ingredienser:
Chocolate chip cookies:
300 gram hvedemel
2 tsk salt
½ tsk natron
230 gram blødt smør
100 gram sukker
100 gram lys muscovado sukker
2 æg
1 tsk vanilje ekstrakt
200 gram grofthakket chokolade eller chokolade knapper, 60-80%
Fyld:
1 liter is, gerne forskellige slags eller en regnbue is
Pynt:
Krymmel
smeltet chokolade
Hakket saltsstænger/salt kringler
Hakket saltet pistacie nødder
Hakket Pekannødder
Frysetørret frugt
Mini M&Ms
Kun fantasien sætter grænser
Fremgangsmåde:
Cookies:
I en mellem skål blander du mel, salt og natron, sæt til side.
I en stor skål pisker du dit bløde smør med begge slags sukker til det er lyst og fluffy, ikke under 5 minutter. Nu tilsætter du æggene et ad gangen, og pisker yderligere 5 minutter, tilsæt din vanilje ekstrakt, og pisk, på medium hastighed pisker du nu dine tørre ingredienser i dejen, det vil være en lidt tør masse, vend nu din hakket chokolade eller chokolade knapper ned i dejen. Når det hele er blandet, kan du med en spiseske lave 12 bolde, som du nu køler i minimum 2 timer. Dette gør at de ikke flyder for meget ud under bagning.
Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd en bradepande med bagepapir.
Når de er kølet, tager 6 af cookie kuglerne og bager dem i din forvarmet ovn 13-15 minutter. det er vigtigt, at du kun bager 6 ad gangen. Og gentag.
Når alle dine cookies er bagt og afkølet, skal du samle dem til sandwiches med is imellem.
Tag den is du ønsker ud af fryseren, gerne flere forskellige. Den må ikke være blød*
Skær isen i tykke skiver, og med en udstikker eller et glas på størrelse med din cookies, udstikker du nu i isen, tag dit slice og læg ind imellem 2 cookies. Læg dem du har lavet i fryseren, mens du laver resten.
Tag nu dit ønsket pynt, hak det og lige det i forskellige skåle det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan pynte dem med.
Tag dine cookie sandwiches ud og rul nu hver enkel i det pynt du syntes de skal have.
Server lige efter du har pyntet dem.
Disse cookies er fantastiske som en dessert, da den imponerer hver eneste gang, du kan også servere dem uden pynt også skal folk selv rulle dem i det ønskede pynt. De er også mega gode til børnefødselsdage, dog sviner de lidt.
Prøv jer frem med fyld og pynt, det må gerne være en leg.