Chocolate chip cookies

Pixi4851.jpg
 

CHocolate chip cookies

Jeg har været i gennem mange forskellige versioner af Chocolate Chip Cookies, og en ting er sikker, en cookie skal være chunky, crisp i kanten og Chewy midten, dog er kunsten af bage dem, så de netop kan disse tre ting, oftest bliver de ikke bagt i midten (de kan stadigvæk spises dog).

Tricket her, er det sukker du bruger, og at holde bagetiderne, selvom man tænker at de godt kunne få 1 minut til. Prøv dig frem med mine Chocolate Chip Cookies nedenfor. De kan fryses efter du har rullet dem, de kan spises rå blandet med noget is, eller de kan bages som beskrevet nedenfor.

Ingredienser:

  • 115 g smør (stuetemperatur) - det er vigtigt at smørret ikke smeltes

  • 25 g sukker

  • 25 g rørsukker

  • 165 g lys muscovadosukker

  • 1 æg

  • 1 tsk. vaniljeekstrakt

  • 3/4 tsk. natron

  • 1/4 tsk. fint salt

  • 220 g hvedemel

  • 225 g mørk chokolade (60-80%)

  • lidt flagesalt til at drysse med inden bagning

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader alm varme og beklæd en bageplade med bagepapir og sæt til side.

  2. Pisk dit smør og forskellige sukker med en håndmikser i en stor skål, pisk indtil det er lyst og cremet - ca. 3-5 minutter.

  3. Tilsæt dit æg og vanilje ekstrakt og pisk til det er godt blandet ca. 1 minut, husk at skrab kanterne med en spatel undervejs, så du får alle klumperne med .

  4. Nu sigter du, Natron, salt og hvedemelet i og pisker på lav hastighed til det er blandet sammen. Dejen vil være fast og klæg i konsistensen.

  5. Hak din chokolade groft og vend den i cookie dejen.

  6. Med en spiseske eller isske former du kugler, som du placerer på en bakke, sæt dem nu på køl i min 30 min. eller 15 min. i fryseren*, når de er blevet kølet placerer du dem på din bradepande med ca. 6 cm mellemrum, da de flyder lidt ud under bagningen. Bag 6 stk ad gangen*, så de ikke flyder sammen. - Vigtigt her, er at du ikke maser dem flade, det skal være høje kugler.

  7. Bag dem i 10-12 minutter, til de er gyldne i kanten, det er vigtigt at de stadig er bløde når de tages ud, ellers bliver de tørre når de køler af.

  8. Lad dem køle lidt på en bagerist inden servering.

    *Man sætter dem på frys eller køl, så man sikrer at man får den chewy midte, bager man dem direkte efter man har formet dem, flyder de helt ud og bliver meget flade.

    *Hvis du kun vil lave 6 cookies og gemme de resterende cookie-kugler, kan du køle dem ned til de er faste, og derefter ligge dem i en pose og i fryseren. Så kan du til hver en tid tage dem ud og bage dem som ovenstående dog skal du bage dem i 1 minut længere, da de er frosne.

Previous
Previous

icecream cookie sandwich

Next
Next

Pixi coconutty cookies