peanutbutter chocolate cheesecake

Peanutbutter Chocolate Cheesecake Bomb


Ingredienser:

Chokolade Crust:

  • 255 gram digestives

  • 170 g hakket chokolade 60-80% 

  • 95g mørk muscovado sukker                       

  • 100 g smør smeltet


Chokolade Fudge fyld:

  • 230 ml fløde

  • 350 g chokolade 60-80 %

  • 2 spsk cremet peanut butter


Cheesecake Fyld:

  • 450 g Philadelphia cream cheese

  • 320 g cremet peanut butter

  • 200 g sukker

  • 180 g cremefraiche

  • 3 store æg

  • 2 tsk vanilje ekstrakt


Chokolade Ganache Topping:

  • 80 ml fløde

  • 130 g chokolade 60-80%


Fremgangsmåde:

Lav din Chokolade Crust/bund: 

Beklæd en springform 23cm med bagepapir.

I en foodprocessor blender du, kiks, hakket chokolade og sukker, npr det er smuldret tilsætter du det varme smeltet smør og gentager til du har en krummet men ensartet masse. 

Hæld din kiksedej ned i formen og pres den op ad kanterne, man må gerne trykke til, så det sætter sig godt fast. Sæt formen på køl mens du laver fudge. 

Fudge fyld: 

Bring fløden I kog og tag den af varmen, tilsæt nu din hakket chokolade og peanut butter og rør til alle klumper er væk. Hæld nu din fudge over den kolde kiksebund i et jævnt lag og sæt på køl mens du laver cheesecake fyldet. 

Forvarm ovnen til 160 grader. 

Med en røremaskine eller elektrisk håndmixer, mixer du, cream cheese, peanutbutter og sukker til det er godt blandet og du har en fluffy masse, nu mixer du creme fraiche og derefter æggene et ad gangen, pisk grundigt mellem hvert æg og skrab kanterne, og bunden tilsæt nu vanilje ekstrakt. Når du har en ensartet masse hælder du dit cheesecake fyld over din afkølet kiks/fudge bund, sæt den på midterste hylde i ovnen og bag i 70-90 min. 

Hold øje efter 60 min. Toppen af kagen må gerne se tør ud, og være lidt fast når du rør ved den, hvis du slår lidt til den med fingeren, må den gerne være blævrende i midten ca. Lille håndflade størrelse. Så skal den på køl. Gerne til næste dag. Men minimum 3 timer. 

Lav Chokolade ganache 30 min. Inden servering eller før:

Kog fløden op og tag den af varmen og tilsæt hakket chokolade, lad den stå i 1 minut, nu rør du til al chokoladen er smeltet. Hæld den nu udover din afkølet cheesecake, og sæt på køl i 30 min. Og bum bum, så er din kage færdig.

Når du skærer kagen, så gør dette med en våd skarp kniv, da den er meget klæg. 

Denne kage kan snyde lidt, og ikke ligne at den kan spises af en hel hær, dog skal du være opmærksom på, at den er lidt af en mavepuster, og man spiser meget små stykker af den, så den kan serveres for mange.

Previous
Previous

New York Classic Cheesecake

Next
Next

strawberries N Cream Cheesecake