strawberries N Cream Cheesecake

Screen Shot 2020-11-23 at 11.19.25 AM.png

Strawberries N Cream Cheesecake

Ingredienser:

Bund:

  • 250 Digestive kiks eller oreos, hvis man vil have chokolade bund

  • 2 spsk sukker

  • 125 g smør


Jordbær kompot:

  • 200 gr friske jordbær

  • 50 gr sukker 


Cheesecake fyld:

  • 800 Philadelphia (ikke light)

  • 180 g sukker

  • 3 spsk hvedemel

  • 4 æg

  • 1 tsk vanilje ekstrakt

  • 80 ml fløde


Cheesecake top:

  • 200 ml creme fraiche 18%

  • 1 tsk. vaniljeessens

  • 1 spsk sukker


Pynt med friske jordbær og flødeskum


Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd bunden af en springform 20-23cm med bagepapir, sæt til side. 


Bund:
Smelt smørret i en gryde ved lav varme, så du ikke bruner det, sæt til side men du knuser/blender dine kiks. 

Når dine kiks er helt pulveriseret, hælder du smeltet smør og 1 spsk sukker ved og blander det, til det er klumpet. Nu drysser du massen i din springform og presser den ud og lidt op langs siderne. 

Her er det rigtig godt at bruge et fladbundet glas, til at trykke det tæt sammen. 

Stil nu formen på køl mens du laver fyldet

Fyld:
I en lille gryde koger du dine jordbær med sukkeret, til det er grødet, ca. 10 min. så blender du din kompot for at få en ensartet masse, sæt den direkte på køl. 

I en mellem skål pisker du Philadelphia, sukker og hvedemel, til du har en ensartet masse, tilsæt nu æggene et ad gangen og pisk 1 minut mellem hvert æg, husk løbende at skrabe bunden og siderne, så du ikke har klumper af Philadelphia i massen. 

Nu tilsætter du vaniljeekstrakt og fløde, og pisker til det er godt blandet. Nu hælder du din jordbær kompot i massen og blander til den er ensfarvet.

Tag din form ud fra køl og hæld nu massen ovenpå din afkølet kiksebund

Bag din cheesecake i 20 minutter ved 180 grader herefter skruer du ned til 120 grader og bager videre i 60-90 minutter. 

Efter 60 minutter kan du checke til kagen, ved at banke til den med fingeren, den må gerne være våd og blævrer i midten, på str. med din håndflade. 

Kanterne skal være faste. Dette kan kræve et par forsøg, men når man har knækket koden, er det, det hele værd. 

Mens din kage bager kan du lave toppen. 

Bland alle ingredienser i en skål. Tag kagen ud og hæld toppen forsigtigt henover. Nu bager du kagen i yderligere 15 minutter. Når den er færdig, tager du den ud, og kører en kniv rundt langs kanten, så den ikke flækker når den krymper på køl. 

Sæt kagen på køl natten over, og voila, så er den klar til servering. 

Lille fif* Når du skærer kagen, så bruge en kniv der har været under den varme hane, så får du hele perfekte stykker. Skyl efter hvert slice.



Screen Shot 2020-11-23 at 11.19.45 AM.png
IMG_9643.jpg
IMG_9641.jpg
Previous
Previous

peanutbutter chocolate cheesecake

Next
Next

Salted caramel cheesecake